Københavnerdiagnosen. Landkort: Dit eget?

Landkortet på side s 101 i Københavnerdiagnosen og som ses ovenfor, er vist ikke et rigtigt landkort. Måske er det slet ikke et kort. Det udgøres bare af en flok bynavne, navne på øer og stedbetegnelser af visse områder, der synes mere eller mindre tilfældigt udvalgt – måske bortset fra de største byer. Men eftersom mange af stederne er nævnt i bogen, er de vel netop ikke tilfældige.

Det pjankede kort, eller hvad det er, fungerer som illustration i satiren. Det er gengivet vis a vis en side med sætninger som: Motorveje rules! For ever! // Langeland rules! // Bornholm har meldt sig ud. // Bornholm rules. Kun naturreservater med stilhed er tilbage. Alt andet er larm. Alle jubler. // Læsø læsker sig på landkortet midt i et hav. Danerne rammes af kollektiv sindssyge // Vi går til bageren, når vi går ud i naturen. Husk vandrestøvler, når du ser på sommerfugle. // Goretex rules. Alle jubler! // Uldundertrøjer. Jakker med svedabsorberende effekter. // Han Herred annekterer Skotland. Thy balancerer på en sky. // Flensburg freder Fredericias friske fyre […] Og så videre. Ja, dette er en reklame. Nå, men på det her sted i beretningen er hovedpersonerne – dvs fortælleren Andreas og hans venner, Burak, Ulf, Lisa, Cyrus og José – ved at blive grundigt skæve og fulde. Ordene må man tro kommer fra Andreas selv. Måske. I forhold til det her med landkort overvejer jeg lige noget mere principielt. Som sikkert er totalt banalt:

Mon ikke de fleste af os render rundt med diverse kort oppe i hovedet? Man har vel for eksempel i sig et kort over lejligheden man bor i, eller huset, og over haven, hvis man har én, og over de nærmeste gader, eller vejene, over kvarteret, mere eller mindre, den vej krydser lige dér, over parken, stierne, eller over de nærmeste landsbyer, over bydelen, over landsdelen, nationen, landet, over det nordlige Europa måske, over Sydamerika, Maghreb-landende, Vest-Afrika, Asien, åh, ja, man har rejst i området adskillige gange … hvor kortets udformning primært vil afhænge af to faktorer: De steder man selv har opholdt sig og den almene interesse for geografi, herunder hangen til at kigge på kort. Men dertil kommer vel, hvad man måske kan kalde erindringens kort.

På mit kort optræder fx Maribo, Falster, Brøndbyøster, Odense, Rødding. Det er steder eller områder, der betyder noget i min erindring. I bogen overføres de via mit quasi-alter ego, som er fortælleren Andreas. Sådanne indre kort tror jeg ikke altid er stabile eller konstante. De er det i hvert fald ikke i mit tilfælde. Senest er Thy begyndt at betyde en del for mit indre Danmarkskort, hvad det ikke gjorde på samme måde for 10 år siden.

For 10 år siden var mit kort over Spanien meget tydeligt for mig pga diverse ophold i Spanien, men det fader, fordi det er så længe side jeg har opholdt mig i Spanien (bortset fra Madrid). Til gengæld er mit México-kort blevet større og større og mere og mere nuanceret, fordi jeg på få år har været på flere lange rejser i México. Odense er den by jeg tilfældigvis bor i, og dens landskab flyder rundt i mig på en særlig måde, tror jeg, alt imens jeg bemærker forandringerne i byen. Måske kan man godt kalde dét kort for en konstant – i al sin interne foranderlighed. Men kortene som helhed opfatter jeg altså ikke som generelt konstante eller stabile, de forekommer mig konstant i bevægelse som så meget andet i livet. Visse kort opstår. Visse udbygges eller fragmenteres med tiden. Visse kort går i glemmebogen. Visse kort aktiverer man, og så vækkes de til live igen. Så føles de fuldstændig nye, selv om de måske blev dannet for længe siden. I én.