Jeg vil påstå at alle er i stand til at slå ihjel, uden at bifalde det , uden at bifalde det uden at bifalde det. Min teori er simpel, jeg har allerede glemt den. Der er sket noget nyt: Jeg så en gammel kvinde ae en yngre mand over kinden, det var tydeligt at de var elskende og jeg syntes det var smukt, nej skønt, som en forløsning man ikke havde forventet at se. Måske havde jeg ikke haft det sådan, havde det ikke været for hhv kvinden og mandens øjne, der strålede af LYKKE, som jeg ved den lejlighed fandt ud af findes. Jeg var i tvivl.
Alle kan slå tiden ihjel, Anders. Tak for tidsreddende tekst. Jeg glæder mig til at fejre ”Trappevask” med dig – tænker at nogen nok må gå receptionsgulvet over med en klud bagefter.